
Hvad koster det at stille op til kommunalvalg?

At stille op til kommunalvalg handler om meget mere end at finde et parti at stille op for få sit navn på stemmesedlen. Det kræver en målrettet indsats – og som regel også en økonomisk investering. Men hvor mange penge skal man regne med at bruge på en kommunal valgkamp? Og hvad går pengene egentlig til? Det får du et overblik over her.
Valgkamp kræver et kampagnebudget
Når man går i gang med at planlægge sin valgkamp, bør man også lægge et kampagnebudget. Det behøver ikke være avanceret, men det skal give dig en idé om, hvor mange penge du har – og hvad du vil bruge dem på.
Budgettet afhænger af flere ting: Hvor stort er din kommune? Hvor kendt er du i forvejen? Hvor ambitiøs er du i forhold til at få personlige stemmer eller sætte dit aftryk på debatten? En erfaren og kendt kandidat kan måske nøjes med en lille kampagne – men for de fleste er det nødvendigt at investere i synlighed.
Hvad koster valgplakater?
Valgplakater er stadig en central del af de fleste kommunale kampagner. De giver synlighed i bybilledet og er ofte det første, mange borgere ser af en kandidat.
En valgplakat med dertilhørende strips med koster typisk mellem 25 og 40 kr. stykket, alt efter antal og kvalitet. Mange kandidater hænger mellem 100 og 300 plakater op – så alene plakaterne kan nemt løbe op i 2.500–12.000 kr.
Vil du også have budskabsplakater (plakater med holdninger og politiske slogans), kan det blive lidt dyrere, da det kræver flere designs og ofte trykkes i lavere oplag.
Foldere, annoncer og digitale kampagner
Udover plakater vælger mange også at få trykt flyers eller foldere, som kan deles ud ved events eller husstandsomdeles. Det koster typisk 0,25 kr. pr. stk., afhængigt af mængde og kvalitet. Mange bruger derfor nogle tusinde kr. på dette.
Digitale annoncer på sociale medier som Facebook og Instagram er i dag næsten uundgåelige. Her kan du selv styre, hvor mange penge du vil bruge – men for at opnå synlig effekt, bør du i gennemsnit afsætte 100 kr. for hvert Facebook eller Instagram-opslag du laver, gerne mere, hvis du vil teste forskellige budskaber og målrette kampagnen.
Eksempler på samlede kampagnebudgetter
Nogle kandidater klarer sig med et kampagnebudget på under 5.000 kr. – typisk fordi de genopstiller, har en stærk lokalprofil eller kun vil føre en enkel kampagne.
Andre lægger et mere ambitiøst budget på 10.000–20.000 kr., hvor der er råd til både plakater, foldere, annoncer, events og måske en kampagnevideo. Har man mulighed for det – eller stiller op som spidskandidat – kan et valgkampsbudget sagtens komme over 50.000 kr.
I blogindlægget Hvad koster en valgkamp? kan du læse Emil Blüchers anbefalinger ift. at lægge et valgkampsbudget. Emil er forfatter til en bog om at føre valgkamp, og er desuden borgmester i Solrød Kommune.
Kan man rejse penge til kampagnen?
Ja – fundraising er blevet en mere udbredt del af lokalvalg. Det kan være via private donationer, støtteforeninger, erhvervskontakter eller arrangementer, hvor deltagergebyrer går til kampagnen. Nogle partiforeninger dækker også en del af kandidatens omkostninger, men det varierer fra sted til sted.
Det vigtige er, at du har styr på, hvor pengene kommer fra, og hvad de bruges til. Gennemsigtighed er en del af en troværdig valgkamp.
Mere viden: Fra kampagne til konstituering
Hvis du vil dykke dybere ned i kampagneøkonomi, fundraising og hvordan man prioriterer sine valgkampsaktiviteter, kan du med fordel læse bogen Fra kampagne til konstituering – en overlevelsesguide til kommunalpolitik af Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune.
Bogen giver et realistisk og konkret indblik i, hvordan man fører kampagne i lokalpolitik – med praktiske råd om både økonomi, strategi og synlighed. Den bygger på personlige erfaringer fra flere valgkampe og er skrevet særligt til nye og kommende kandidater.
Konklusion: Det behøver ikke koste en formue at stille op – men det kræver omtanke og planlægning. Et veltilrettelagt kampagnebudget giver dig mulighed for at få mest muligt ud af dine midler, uanset om du har 3.000 eller 30.000 kr. til rådighed.
